Kundeservice 75 36 02 10 Billig fragt Levering 2-3 dage Alle varer er på eget lager
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Kundeservice
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor max. 24 timer.

Bourgogne Blanc AC, 2013 Clos des Six Ouvrées, Domaine Marc Rougeot

Bourgogne Blanc AC, 2013 Clos des Six Ouvrées, Domaine Marc Rougeot
Pris ved 1stk 165,00 DKK

Antal
Få på lager 
Om produktet
Kort
Spørg os
Anmeldelser
Domaine Marc Rougeot ligger i Meursault og ejes i 6 generation af Marc Rougeot. Domainet omfatter 17 ha. vinmarker, som er fordelt over Meursault, Santenay, Volnay, Monthelie, Auxey-Duresses og Saint-Romain. Derudover laver huset en fin Bourgogne Aligoté og to Bourgogne Blanc, som i virkeligheden minder mere om Meursault end om Bourgogne Blanc! Samarbejdet og venskabet mellem Marc og Knud går helt tilbage til omkring 1990, og hyppige besøg i Marc's kældre har ofte fået smilet og lyset frem. Marc er et søgende og kompromisløst menneske. Hans filosofi i vinfremstillingen er at lade alle processer foregå så naturligt som muligt - og så lidt indblanding som muligt. Således ingen bâtonnage (omrøring af bundfaldet). Ingen kold maceration - og ingen pigeage (omrøring af de røde druer under gæringen). Når en producent i Côte-de-Beaune laver en såkaldt "Bourgogne Générique" - en "almindelig" Bourgogne Chardonnay - kan den i princippet komme fra hele Bourgogne-området, men ofte lægger de gode producenter en ære i at producere Bourgogne Rouge eller Blanc fra selve området hvor de har til huse (som det er tilfældet med Domaine Marc Rougeot). En del vinmarker ligger f.eks. i de lave områder på grænsen til de store appellationer, eller ganske enkelt på den "forkerte" side af vejen som danner grænse mellem f.eks. AOC Volnay, Puligny og AOC Bourgogne. Som altid i Bourgogne afhænger kvaliteten af en vin også af den producent som står bag... Marken ”Clos des Six Ouvrées” er en ægte ”Clos”, omringet af en høj stenmur og ligger lige umiddelbar bag ved Marc Rougeots domaine, nærmest som baghave til gården. ”Ouvrée” er den målenhed man før i tiden brugte i Bourgogne, hvor 24 ”ouvrées” svarede til en hektar. ”Clos des Six Ouvrées” dækker derfor 0,25 ha. med Chardonnay-vinstokke som er mere end 40 år gamle. En ”Ouvrée” var i øvrigt det areal, en markarbejder kunne nå at beskære og binde vinstokke på i løbet af en dag. Marken ligger inden for landsbyen Meursault, et område som underligt nok kun er klassificeret som AOP Bourgogne. Druerne er høstet manuelt ved optimalmodning. Marc Rougeot foretager en selektering af druerne, både under plukningen og ved ankomsten til kælderen. Efter en 100% afstikning og en skånsom presning, starter den alkoholisk gæring i temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Efter endt gæring dekanterer vinen naturligt og bliver hældt på træfade (228 l., 0-30% nye, alt efter årgangen) af fransk eg. Vinen gennemgår først en malolaktisk gæring og modnes derefter i 12-14 måneder. Den aftappes uden klaring eller filtrering. Som det også er tilfældet med Marc Rougeots anden Bourgogne Chardonnay, bør man sammenligne ”Clos des Six Ouvrées” mere med en Meursault end med en almindelig ”Bourgogne AOP”. I duften har vinen en flot sprødhed og mineralitet, med nuancer af hvide ferskner, citrusfrugt, og lidt ”Crème Brûlée” (vanilje og karamel). I smagen har vinen en god velour og struktur og samtidig en friskhed og mineralitet, som gør den meget harmonisk og appetitgivende. Den har en lidt eksotiske toner til sidst. En vin med klasse! Server den til skaldyr- eller fiskeretter eller til fjerkræ i hvide saucer. Husk at bruge store glas til hvide Bourgogne!

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.