Forside
|
Tilbud
|
Vilkår
|
Hvem er vi
|
Kontakt os
|
Nyhedsmail
|
Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter
Vis kurv
0 vare(r) i kurven
I alt
0,00 DKK
Produktsøgning
Produkter
Bobler
Hvidvin
Rødvin
Argentina
Australien
Frankrig
Italien
New Zealand
Spanien
Sydafrika
USA
Dessertvin
Gode dagligvine
Store formater
Bodegas Peñafiel, Ribera del Duero DO, Miros de Ribera Crianza 2004
Vejl. udsalgspris:
155,00
DKK
Spar:
50,00 DKK
Pris ved 1 stk:
105,00 DKK
Antal
Ribera del Duero ligger på det spanske højlandsplateau, La Meseta, som er kendetegnet ved et barskt og knastørt fastlandsklima. Sommerdagene er bagende hede og nætterne ganske kølige (fordi man er oppe i højderne), og nedbør hører til sjældenhederne. Jordbunden er mager og tvinger vinstokkene til at søge langt ned i undergrunden efter næringsstoffer.
Sådanne vækstbetingelser stiller skrappe til den dyrkede druesort, og de krav opfylder Tempranilloen, en af verdens mest hårdføre druesorter. Druens signaturduft af intens rød bærfrugt kan nemt detekteres i stort set alle spanske topvine, og det er som om den yder bedre og bedre resultater, desto mere barske og golde omgivelser, den dyrkes i.
I hjertet af Ribera del Duero, et stenkast fra byen Pesquera, ligger Bodegas Peñafiel. Vingården arbejder udelukkende med druer af egen avl fra ejendommens 32 hektar vinmarker. Chefvinmager Alfonso Medina lader gennemgå en minutiøs håndsortering inden presning, så kun helt perfekte druer indgår i vinen. Stilmæssigt er Bodegas Peñafiels vine mørke og stofrige, og de udvikler gerne en udtalt mineralitet i takt med at de modner.
Miros de Ribera er navnet på Bodegas Peñafiels topvine. Crianzaen fadlagres på franske barriques i 12 måneder. Vinen fremstår imponerende mørk i glasset, og duften byder på solmodne nuancer af solbær og brombær samt et lille strejf af mokka. I takt med at vinen åbner sig i glasset, dukker der også mineralske detaljer frem. Smagen er rig og mættende, og eftersmagen er meget lang.
Nyd denne meget helstøbte Ribera del Duero af rummelige glas op til otte-ni år fra høståret, gerne som ledsager til festmåltider med oksekød, lam eller kraftigt fjerkræ.
5 glas i Politiken; "Udviklet næse med mørk frugt, kakao og let ristede toner. Kraftig smag med en del tannin. Rank og karakterfuld. Til lammeretter med rosmarin og masser af hvidløg."
90 point i Vinbladet; "moden, udviklet duft, svedskeblommeagtig med mokka, chokolade og karamel. Moden smag, fløjlsblød, fyldig med sveskeagtig eftersmag med mørk chokolade. Helt på toppen."
Anmeldt på forlaget-smag.dk; "Den er tør, solid og kontant, med veloplagt, velkrydret Tempranillo og 12 mdr. på franske fade" Kun fem vine opnåede højere point, og de kostede i gennemsnit 250 kr. pr. flaske.
Ribera del Duero-kup! Vi har ryddet Bodegas Peñafiels kældre for deres bedste Crianza i topårgangen 2004. Robert Parker tildeler årgang 2004 i Ribera del Duero hele 95 point og kalder den "Outstanding".
«-Tilbage
Vis uden moms
-
Anbefal
-
Print
© 2009 Thorkilds Vinhandel ApS. Web design:
Pro-
Plan Interaktiv A/S