Kundeservice 75 36 02 10 Billig fragt Levering 2-3 dage Alle varer er på eget lager
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Produkter
Kundeservice
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor max. 24 timer.

2013 Bourgogne Rouge, Domaine des Terres de Velle

2013 Bourgogne Rouge, Domaine des Terres de Velle
Pris ved 1stk 179,00 DKK

100% Pinot Noir
 

Antal
På lager 
Om produktet
Kort
Spørg os
Anmeldelser
"Når en producent i Côte-de-Beaune laver en såkaldt "Bourgogne Générique" - en "almindelig" Bourgogne Pinot Noir - kan den i princippet komme fra hele Bourgogne-området, men ofte lægger de gode producenter en ære i at producere Bourgogne Rouge eller Blanc fra selve området hvor de har til huse (som det er tilfældet med Terres de Velle). En del vinmarker ligger f.eks. i de lave områder på grænsen til de store appellationer, eller ganske enkelt på den "forkerte" side af vejen som danner grænse mellem f.eks. AOC Volnay, Puligny og AOC Bourgogne. Som altid i Bourgogne afhænger kvaliteten af en vin også af den producent som står bag... Bourgogne Pinot Noir fra Domaine des Terres de Velles kommer fra to forskellige parceller, som supplerer hinanden godt. Den ene ”Champ l’Huilier” (0,687 ha.) ligger nær landsbyen Copeau i Puligny-dalen, hvor dybe lag af jord med en del ler og småsten giver Pinot Noir-vine med meget frugtkarakter. Den anden parcel ”Les Montpoulains” (0,204 ha.) ligger i Volnay-dalen og er beplantet med 40 år gamle vinstokke, der giver meget strukturerede og kødfulde vine. De to vine blandet sammen giver en sjælden harmoni. Druerne er høstet manuelt ved optimalmodning og transporteres til kælderen i små kasser af 12 kg. for at undgå masning og oxydering. Efter en 100% afstikning og en skånsom masning, gennemgår mosten en kølig skindmacerering i 7-10 dage. Derefter starter den alkoholisk gæring med løbende omrøringer, og varer 2-3 uger inden den presses. Den klar vin bliver hældt på træfade (228 l.) af fransk eg, hvoraf de 10% er nye. Vinen gennemgår først en malolaktisk gæring og modnes derefter på de samme fade. Den aftappes uden filtrering efter ca. 12-15 måneder. I farven er denne Bourgogne Pinot Noir en smule lys, men det skal man ikke lade sig narre af. Duften melder om en god frugtrig fylde, med masser af nuancer af røde frugter (f.eks. kirsebær og hindbær) og en god sprødhed. Smagen er umiddelbar og frugtrig først, men vinen udvikler hurtigt god fedme, struktur og dybde. Den slutter med meget lækre nuancer af vilde skovbær samt milde krydderier. En meget harmonisk og klassisk Pinot Noir med et touch af kølighed, som gør den meget charmerende. Serveres til en ægte boeuf bourguignon, retter med fjerkræ i rødvinssauce eller til vegetarretter som f.eks. ratatouille."

Har du spørgsmål til denne vare?

Vi svarer så hurtigt vi kan. På alle hverdage kan du forvente svar indenfor 24 timer.