"La Ricolma er fremstillet første gang i 1993. Merlot er en drue med en relativt kort modningsperiode, men filosofien her er at udstrække og udskyde modningen mest muligt, for at skabe mere komplekse duft- og smags-forbindelser i druerne, blandt andet gennem det man kalder canopy management, dvs, håndteringen af den del af vinplanten, der er over jorden: Styring af leaf-to-fruit-ratio, tidspunkt for grønthøstning, osv. Alle processer søges forsinket, således at der kan høstes relativt sent: I starten af oktober for 2013 versionens vedkommende. Det er en Merlot af høj klasse og med en distinkt Gaiole karakter, således med mere fasthed og spændstighed i strukturen end man oplever det i mange Merlot vine."